Digital Kaos


Diasshow fra oplæg d. 8. okt. 2007
oktober 9, 2007, 1:11 pm
Gemt under: 1. Semester Digital Design, Designprocesser

Hermed diasshow fra DigitalChaos’ oplæg; hentes her



Unremarkable computing: An ambient intelligence home scenario
oktober 2, 2007, 11:16 am
Gemt under: 1. Semester Digital Design, Designprocesser

Agent:
Ellen, Charlotte, Peter
Ellen er hovedpersonen, da det er hende, der aktivt kommunikerer med Peter og Charlotte.
Hvis der er tale om kunstig intelligens, påstår vi, at devicen også er en agent. Hvis alle funktionerne er forudindstillet tilpasset familiens behov, er den ikke.
Philips som fortæller.

Setting:
Sted: Hoveddør, hall, køkken, legeværelse à huset, hvor familien bor, Paris, supermarkedet
Tid: kort tid, et kvarter, springer ikke i tid
Deltagere: Ellen, Peter, Charlotte

Mål:

Effektivisering af dagligdagen. Et overordnet mål må være at gøre hverdagen nemmere. Man kan nemt skabe sig et overblik over huset, familiemedlemmerne, og daglige gøremål, som fx indkøb. Skabe færre bekymringer for familien. Ellen skal ikke bekymre sig om datteren, mens hun er væk, da hun ved, at ingen andre kan komme ind i huset. Det skaber en stor sikkerhed og tryghed.

 

Plot:

Interaktion mellem mennesker og computer. Huset er en form for sekretær. Den kommer med forslag og inputs, men i sidste ende er det menneskene i huset, der træffer det endelige valg.

Gennem beslutninger opnår hun et kvalitativt bedre liv.

 

HCI-opfattelsen:

Indgår på samme vilkår som den fysiske kontakt. At kommunikere gennem skærme, er det samme som at kommunikere face-to-face.



Quick ‘n’ Dirty Ethnografic Studies
september 24, 2007, 9:47 am
Gemt under: 1. Semester Digital Design, Designprocesser

Quick ’n’ Dirty Etnografiske feltstudier i Storcenter Nord

Føtex bagerens nummermaskine
Vi observerede folks opførsel i køen til bageren. Størstedelen af kunderne forstår at bruge maskinen, og går direkte hen, for at trække et nummer til køen. En mindre antal opdager først maskinen, når enten ekspedienten råber næste nummer op, eller når displayet, der er placeret bag ekspedienterne, oplyser næste nummer.
Ganske få i det tidsrum, hvor vi observerede, benyttede slet ikke maskinen og gik direkte hen til kassen, for at bestille. Dette lader dog ikke til at være et problem for hverken kunder eller ekspedienter, da de alligevel blev betjent. Da butikken ikke var overrendt, går vi ud fra, at dette var grunden til, der ingen beklagelser var.
Når nummeret er trukket bruger nogle folk tiden på at beslutte sig for hvad de vil købe. Står der et større antal kunder og venter, kan maskinen være svær at få øje på. Den er placeret midt i ”butikken” – selve skiltet, hvorpå det står ”Tag venligst et nummer”, er skrevet med hvid på sort baggrund, hvilket ikke er så opsigtsvækkende.Generelt fungerer ordningen godt, og det fåtal af kunder, der ikke benytter sig af maskinen bliver alligevel ekspederet.

Visionen er at få alle kunder til at trække et nummer, så ekspeditionen kan afvikles hurtigst muligt.
Situationen kan forbedres ved evt. at lave pile i gulvet, der leder vej til maskinen. Selve maskinen gøres mere opsigtsvækkende ved hjælp af mere markante signalfarver. Placeringen af maskinen kan trækkes en meter længere ud på gulvet, så den ikke går i et med disken. Skiltet over maskinen skal skille sig ud fra skiltene i montrerne, da disse ligner hinanden – evt. ændring af farverne.