Teknologisk overvågning & logning

Gentag følgende instruktioner: drej ind ad første gade på venstre hånd, drej ind ad anden gade på højre hånd. Hvis I ikke ser en brandhane, inden tredje gade på venstre hånd, drej til venstre ad denne gade. Ellers vend om og gå ligeud og så drej ind ad anden gade på højre hånd medmindre I ser en hund, drej da ind ad næste gade på venstre hånd. Tæl det antal gange du vender om pga. en brandhane. Når I har vandret i en time, vender I direkte tilbage til udgangspunktet.

Pseudo-kode 

Int tid = 0

While( tid < 60min)

Int brandhanecounter = 0

For(brandhane >= 1; brandhanecounter + 1)

Save StartPosition (x, y) 

Forward
TurnLeft(ad første gade)
Forward
TurnRight(ad anden gade)
Forward
  {
If ((brandhane > 0)
TurnLeft(180 grader)) 
Forward
   {  
If (hund drej ad første gade til venstre)  
Else (anden vej til højre) 
} 
Else (hvis ingen brandhane før tredje gade på venstre hånd, drej ind af denne) 
} 
Loop(while(tid < 60)) 
ReturnToStartPosition (tid = 60) 

Opgaven kan hentes som PDF via dette link

Vores færdige lydcollage kan hentes her

Ruten med grader og skridt:

Turtle:

Fotokollagen – Nuser:

1) Byturens mønster. Med et kort over indre by i Århus i hånden, skal I gå på gaden og interviewe 10 mennesker om deres rute. Spørg dem om de punkter, der har været på deres vej, indtil de mødte jer. Hvor kom de fra, hvilke butikker har de været i (eller set på), hvor er de på vej hen. Få så detaljerede oplysninger som muligt. Find ud af, hvor de ‘kom ind på kortet’ og hvor de ‘går ud af kortet’ samt alle deres pitstop undervejs.

2) Lav en billedfil, hvor alle 10 ruter (i hver deres farve) er tegnet ind som lag over en digital udgave af kortet. Rute-øvelsen er nu afsluttet. I skal ende med to ting:

a) en visuel repræsentation af folks ruter: en abstrakt figur hvor man ikke kan se det autoriserede Århuskort, men kun kan se ruterne. Dvs I gør laget med det autoriserede kort usynligt inden I eksporterer filen til web-venligt format.

b) en liste over hver rutes punkter. Ingen forklaring, bare en liste med ord.

Rutekort

Rute 01
Ny Munkegade
Sjællandsgade – Veninde
Borggade – Café
Rosengade – Boghandel
Østergade – Salling
Busgaden – Tiger
Immervad – Magasin

Rute 02
Ny Munkegade
Guldsmedegade – Føtex
Immervad – Magasin
Immervad – Kylling Restaurant

Rute 03
Silkeborgvej
Nørrealle – Malerhandel
Immervad – Magasin
Frederiksgade – Sofies Forældre (Café)

Rute 04
Frederiksalle
Clemensborg – Cross Café

Rute 05
Bruun’s Galleri
Storetorv
Pustervig – Café
Skt. Marcus Kirke

Rute 06
Ny Banegårdsgade
Immervad – Magasin
Guldsmedegade – 7-eleven

Rute 07
Jægergårdsgade
Bruun’s Galleri
Østergade – SallingRute 08Falstergade
Østergade – Salling
Immervad – Magasin
Guldsmedegade – Føtex

Rute 08
Carl Blochs Gade
Vesterbro Torv – Super Best
Immervad – Magasin
Storetorv – Domkirken
Banegården

Rute 09
Samsøgade
Grønnegade – ALDI
Aros Alle – AROS

Visualisering af Variabilitet

Du kan se vores animation af variabilitet på politiken.dk.
Klik her for at se flashanimationen.

Modulopgave 1 – Politiken.dk

Politiken.dk er onlineudgaven af Politikens trykte avis. Indholdet er bygget op på samme måde som vi kender det fra en trykt avis. Det er de samme elementer der går igen, (billeder, overskrifter, underrubrikker brødtekster, manchetter). Siden er formmæssigt bygget op i to hoveddele, den første gruppe udgøres af annoncer, som specielt på hjemmesiden er meget dominerende i forhold til den trykte udgave. I og med at det er et internetmedie, er der også andre muligheder for reklame. Ofte ses de som dynamiske og interactive, hvilket har til formål at fange læserens opmærksomhed. Den anden gruppe består af redaktionelle/journalistiske artikler, som omhandler nyheder, interviews etc., som vel nok kan defineres som den grundlæggende tilgang for at besøge siden. Artiklerne på internetudgaven er ikke omfangsmæssige som man ville se den i den trykte version, hvis man ikke er abonnent vel at mærke. Man kan købe et abonnement på Politiken, hvor man får avisen i den trykte udgave ind af døren, og samtidig får et brugernavn og password til hjemmesiden, så man kan læse avisen på computeren. De artikler man kan læse uden at have et abonnement, er ikke så dybtborende som man ser dem i artiklerne i den trykte version og fungerer mest som en smagsprøve på hvad der evt. kunne være af indhold i den kommende trykte udgave. Forsiden på politiken.dk ændres meget ofte for at give plads for de sidste nye artikler. Dette resulterer i at man med 10 minutters mellemrum kan se at forsiden forandrer sig, hvis der er nyheder som er værd at udgive i form af en artikel.

Beskrivelse af mønstre

Numerisk repræsentation:

Numerisk repræsentation betyder at mediet beskrives i digital form, altså binærkode (0 og 1). Alle billeder på hjemmesiden er digitale, hvilket betyder at de består af binærkoder. Disse er ment som instruktioner for computeren, hvorefter de oversættes til pixels der tilsammen udgør et billede. Den samme proces gentager sig for video og lyd, der også i sin basale form er stykker af binær kode ment for maskinen, som samlet oversættes til noget vi forstår på skærmen.

Modularisering:

Modularisering kan defineres som små moduler der kan udskiftes/redigeres uafhængigt af helheden. På Politiken.dk ser man mange forskellige elementer, lyd, video, billeder, tekst etc., hvilke ses som værende en stor sammenhængende side. Men hvert enkelt af disse elementer kan ændres uafhængigt af hinanden uden at have indflydelse på siden som helhed. Især på Politiken.dk er der helt tydelig modularisering idet nyhedsdelen opdateres meget ofte og dette skal kunne gøres uden at påvirke de andre enten faste eller dynamiske elementer.

Automatisering:

Hjemmesider som Politiken.dk har mange elementer som er automatiserede. Dette er elementer som ikke bliver opdateret manuelt men er programmeret til at ændres/opdateres i bestemte intervaller. Eksempler på dette er dato, seneste nyt indenfor diverse emner, reklamer osv. Automatisering er en stor del af Politiken.dk da det ville blive et kæmpe arbejde at skulle sidde og opdatere elementer manuelt. Automatisering kan deles op i low-level og high-level, hvor low-level er en betegnelse for at computeren/programmet/hjemmesiden hjælper brugeren i sit arbejde hvorimod high-level betegner at computeren tænker selv.

Et eksempel på low-level automatisering er Politiken.dk’s søgemaskine, som ud fra brugerens ønske søger under bestemte kriterier og finder de emner som bedst passer til brugerens ønske. Søgemaskinerne hjælper altså brugeren med at kategorisere emner så det bliver nemmere for ham/hende at finde det ønskede, f.eks. artikler og billeder.

Forøvelse
Foregår fredag d. 8. februar kl. 9:00-16:00
(kl. 16:00 skal opgaven ligge på bloggen)

Fokusområde: DGI-huset eller Bruuns Galleri

Vi har observeret folk og deres adfærd omkring indgangspartiet til Bruuns Galleri fra Værkmestergade. Vi forsøgte at danne os et overblik over fokusområdet og lagde specielt mærke til hvordan folk benyttede sig af trappepartiet op mod indgangen. Et tydeligt mønster var at de i langt de fleste tilfælde, holdt sig i højre side når de gik op ad trapperne, hvor folk der var på vej ned ad holdte sig i midten. Dette mønster blev kun brudt enkelt gange, hvor der i disse tilfælde var enten tale om at der kom folk i modgående retning, eller hvis de kom fra en sidegade hvor den korteste vej var oplagt. Vi observerede også at ældre mennesker i alle de tilfælde vi så, holdte ved gelænderet og havde stor fokus på hvert enkelt trin de tog.

Æble i baggård på Ny Munkegade

Merete Rødsgaard-Mathiesen:

Mary med ændringer.
Øjne, næse og mund er fra andre billeder af Mary

Setting:
Sted: Hoveddør, hall, køkken, legeværelse à huset, hvor familien bor, Paris, supermarkedet
Tid: kort tid, et kvarter, springer ikke i tid
Deltagere: Ellen, Peter, Charlotte

Mål:

Effektivisering af dagligdagen. Et overordnet mål må være at gøre hverdagen nemmere. Man kan nemt skabe sig et overblik over huset, familiemedlemmerne, og daglige gøremål, som fx indkøb. Skabe færre bekymringer for familien. Ellen skal ikke bekymre sig om datteren, mens hun er væk, da hun ved, at ingen andre kan komme ind i huset. Det skaber en stor sikkerhed og tryghed.

Plot:

Interaktion mellem mennesker og computer. Huset er en form for sekretær. Den kommer med forslag og inputs, men i sidste ende er det menneskene i huset, der træffer det endelige valg.

Gennem beslutninger opnår hun et kvalitativt bedre liv.

HCI-opfattelsen:

Indgår på samme vilkår som den fysiske kontakt. At kommunikere gennem skærme, er det samme som at kommunikere face-to-face.